• Debut-CD med Morten Mosgaards orkester

    tor d. 16. september

    Han er født og opvokset i Ikast, har boet i de midtjyske metropoler Herning og Holstebro, er uddannet på musikkonservatoriet i Aalborg for siden at bosætte sig på Langeland; med andre ord en vaske ægte jyde der vil ud i verden – og det kan man tydeligt høre på denne debutplade.


    Han hedder Morten Mosgaard, og han har skrevet sange lige siden han selv kunne sidde med sin mors spanske guitar i rokokostolen midt på stuegulvet. På mange måder en sangskriver som vi kender dem bedst  -og så alligevel ikke.

     Morten Mosgaard er uddannet sanger og børnemusiker og bevæger sig rundt i så forskellige genre som børnemusik, folk, jazz, a capella og fri improvisation. Det er denne mangfoldighed der i høj grad pryder debutpladen med Morten Mosgaards Orkester som indrager både pop, blues, jazz, country og visetradition.

    Alligevel formår Morten Mosgaard og hans orkester på pladens 10 numre at få skabt ét samlet udtryk med Mortens karakteristiske vokal, jazz feeling og enkle, nærmest banale, danske tekster.

    Lyt selv - her!

    Med i orkestret har Morten Mosgaard tre af sine nært beslægtede jazzbrødre - Aalborgs egen Christian Skjødt på trommer, bassisten Torben Bjørnskov og den svenske pianist Anders Persson på klaver.

     Bestil CD'en her.

Månedsvisning: Vælg måned
Show month

Søg i nyheder