• Palæstinensisk samarbejde

    man d. 5. august

    I forbindelse med en aktuel turné til Skandinavien samt Tyskland og Holland giver Palestine Youth Orchestra to koncerter i Danmark, bl.a. i Musikhuset Aarhus d. 11. august kl. 19.30. Besøget i Aarhus er en udløber af et mangeårigt samarbejde mellem Det Jyske Musikkonservatorium og Edward Said konservatoriet i Palæstina, hvor orkestret blev stiftet i 2004. I mange år har der været adskillige udvekslinger og fælles projekter mellem de to musikkonservatorier.

    PYO består af musikere fra 13 til 26 år fra både Palæstina og nabolandene og sågar fra Europa og USA. Orkestret har et meget alsidigt repertoire med både arabisk og vestlig musik, og mange af musikerne er uddannet i begge traditioner. PYO har over årene begejstret et stort publikum på turnéer i Europa og Mellemøsten.

    På den aktuelle turné spiller PYO såvel Wagner, Bizet og Tchaikovsky som arabisk symfonisk musik af både lidt ældre og helt ny dato. Desuden medvirker en sangsolist med en række arabiske sange. Se meget mere her.

Månedsvisning: Vælg måned
Show month

Søg i nyheder