• Audiovisuelt undervisningsmateriale

    fre d. 8. februar

    Adjunkt Rasmus Birk, underviser i rytmisk guitar og i sammenspil ved DJM i Aalborg, har udgivet et audiovisuelt undervisningsmateriale for rytmisk guitar, som resultat af et Foku-projekt (Forskning og kunstnerisk/pædagogisk udviklingsvirksomhed).

    Materialet består af en række videoer, som demonstrerer spilleteknikker i forskellige stilarter, samt af noder og af isolerede lydspor af alle instrumenter. Via Youtube og Google drev bliver materialet stillet frit til rådighed for alle interesserede, bl.a. kan man optage sig selv samme med udvalgte lydfiler. Materialet henvender sig primært til talentklasser og konservatorieniveau.

    Alle numrene er nye kompositioner i deres egen ret, og der er dermed også en kunstnerisk dimension i projektet. Projektet er udviklet og realiseret i samarbejde med Saint Louis College Of Music i Rom, som DJM’s afdeling i Aalborg over flere år har haft værdifuld udveksling med, både online og gennem gensidige besøg.

    Projektet kan i sin helhed tilgås via Rasmus Birk’s hjemmeside.

Månedsvisning: Vælg måned
Show month

Søg i nyheder