• Stort portræt af Siegel

    ons d. 12. september

    Aarhus Stiftstidende bringer i dag, onsdag, over to fulde sider, et portrætinterview med Wayne Siegel i anledning af Siegels afskedskoncert i morgen, torsdag d. 13. september. Siegel er pr. 1. september gået på pension fra posten som professor i elektronisk komposition.

    I artiklen fortæller Siegel blandt meget andet om sin opvækst i USA, som dengang var meget længere fremme end Danmark teknologisk; om den helt utrolige udvikling af elektronisk musik, som han har været med til at gennemleve; og om sin personlige udvikling, hvor han fx lægger afstand til egne kompositioner fra den meget avantgardistiske ungdom og bl.a. vender sig mod sin barndoms folkemusik og er begyndt at spille banjo - dog kun som amatør.

    Artiklen i Stiften er online for abonnenter. Afskedskoncerten torsdag afholdes i Lille Sal, Musikhuset Aarhus, kl. 20. Ca. 21.15 er der afskedsreception i kantinen på 5. sal.

Månedsvisning: Vælg måned
Show month

Søg i nyheder