• Musikalsk smeltedigel

    man d. 25. juni

    I denne uge mødes studerende fra Frankrig, Mali og Danmark på DJM i Aalborg for at dele musik og dans med hinanden. Mødet er som et sammenløb af to floder: kaotisk og energisk, men de to floder bliver dog til én. I løbet af ugen vil der således opstå en fusion af de tre kulturer.

    De franske studerende arbejder normalt med moderne dans og middelalderlig musik. De studerende fra Mali arbejder med traditionel Bobo og Bambara musik og dans, og de danske studerende arbejder med jazz, rock, singer-songwriter og klub musik. De forskellige genrer vil i løbet af ugen fusionere til noget nyt.

    Torsdag aften d. 28 juni kl. 19 er der gratis koncert med de studerende i Rytmisk Sal, Musikkens Hus i Aalborg. Koncerten er for alle, der er nysgerrige på hvordan disse verdener lyder, når de bliver til én. Når eksempelvis en fransk sang fra det 14. århundrede får tilføjet en Bobo-rytme fra Mali og en jazzy vokal improvisation i toppen.

Månedsvisning: Vælg måned
Show month

Søg i nyheder