• Next Move-konference i Holland

    man d. 16. april

    Det 3-årige ”Next move”-projekt afsluttes d. 25.-26. maj i Arnhem med en stor konference om danse- og musikdidaktik. Projektet er et samarbejde mellem tre europæiske danse- og musikinstitutioner, heriblandt DJM, hvor der udveksles erfaringer og ideer og udvikles nye tiltag – med det formål at gøre dans og musik tilgængelig for alle målgrupper i samfundet. Projektet skal bl.a. munde ud i en idébank på nettet og et fælles undervisningsmodul mellem de tre partner-institutioner.

    Det bliver ikke en traditionel akademisk konference, deltagerne skal ud til workshops rundt omkring i byen, som er praktiske, musikalske og festlige, og som bringer dans og musik ud blandt folk. Der vil dog også være præsentation af resultater af de tre års samarbejde samt besøg af forskere, som vil præsentere deres tanker og resultater.

    Konferencen er åben for alle interesserede. DJM stiller gratis bustransport til rådighed (afgang torsdag d. 24. maj) for de første 30 tilmeldte fra Danmark - henvendelse til Torben Jensen. Mere information om Next Move og om konferencen på hjemmesiden og Facebook, hvor man også kan tilmelde sig. Next Move er støttet af Erasmus +.

Månedsvisning: Vælg måned
Show month

Søg i nyheder