• DJM i musikforeninger

    fre d. 6. april

    Fra mandag d. 9. til søndag d. 15. april tager to hold klassiske studerende ud på en mini-turné til en række jyske musikforeninger. Publikum i Viborg, Lemvig, Thisted og Ribe kan på den måde komme til at opleve fremtidens professionelle klassiske musikere ude i deres egne lokalsamfund.

    Turnéen er en ren win-win for alle parter: De unge musikere får koncerterfaring og kontakter i musiklivet; musikforeningerne får en ekstra koncert, hvor de alene skal betale transport og lidt forplejning; og konservatoriet når ud i flere hjørner af landet.

    De studerende er næsten alle på solistklasseniveau. Det ene hold består af fløjte, violin, cello, saxofon, klaver og sang, som spiller et blandet repertoire i forskellige kombinationer. De spiller i Viborg Musikforening d. 9. april og i Lemvig Musikforening d. 10. april. Det andet hold udgøres af saxofonkvartetten Quartet Vela, der spiller i Thisted Musikforening d. 12. april og i Ribe Musikforening d. 15. april.

Månedsvisning: Vælg måned
Show month

Søg i nyheder