• Kammermusik med prof’er

    man d. 5. marts

    Klassiske studerende ved DJM har gennem mange år haft mulighed for at spille med professionelle orkestre og dermed få værdifuld erfaring som orkestermusiker. Nu er det også muligt at få tilsvarende professionel erfaring som kammermusiker. For første gang spiller fem DJM-studerende på skift kammermusik af Beethoven, Poulenc og Brahms sammen med Ensemble MidtVest. Det sker ved to koncerter i Herning d. 8. marts og i Aarhus d. 9. marts.

    De fem studerende er udvalgt efter en intern konkurrence på DJM og dækker instrumenterne fløjte, klarinet, cello og klaver. De studerende er op til koncerterne blevet coachet af ensemblet.

     

Månedsvisning: Vælg måned
Show month

Søg i nyheder