• Ny Klubscene i Aarhus

    fre d. 23. februar

    Lige siden Det Jyske Musikkonservatorium flyttede ind i Musikhuset Aarhus i 2007 har konservatoriet ønsket sig en ”klubscene”, hvor stemningen kan være afslappet, intim og klubagtig og ikke så formel, som i Musikhusets mere højprofilerede koncertsale.

    Dét ønske er nu endelig blevet opfyldt. Ved at udstyre et af konservatoriets store undervisningslokaler med en ekstra udgang har konservatoriet fået myndighedernes tilladelse til at der nu kan være op til 80 personer i lokalet, mere end dobbelt så mange som tidligere.

    Lokale 226, hidtil kendt som ”Falken”, er på den måde omdannet til den helt nye ”Klubscenen” og udstyret med fast scene, lys og PA. Den nye scene skal bruges til koncertcafeer, mindre klubkoncerter, SPOT-koncerter o.l. Klubscenen indvies ved et internt arrangement på DJM den 27. februar – og allerede samme aften kommer Klubscenen i brug som nyt, offentligt koncertsted i Aarhus, i forbindelse med den første af forårets koncertcafeer.

Månedsvisning: Vælg måned
Show month

Søg i nyheder