• Stort fondsbeløb til DJM-komponist

    man d. 8. januar

    Kort inden jul modtog DJM’s kompositionsunderviser Niels Rønsholdt en ekstra julegave fra Augustinus Fonden: 325.000 kr. til 2 års kompositorisk arbejde.

    Augustinus Fonden fejrede gennem 2017 sit 75 års jubilæum og sluttede året af med en gave på i alt 23 mio. kr. til den klassiske musik, som fonden har en lang tradition for at støtte. Et ekspertudvalg nedsat af fonden fik til opgave at ”tænke stort”, og udvalgets arbejde resulterede i 28 fondsansøgninger, som alle blev imødekommet af bestyrelsen – heriblandt beløbet til Rønsholdt.

    DJM kan desuden glæde sig over at også Lasse Schwanenflügel Piasecki, der debuterede som komponist fra DJM i 2012, modtog et stort beløb. Det samme gælder Klaverskolen Gradus, som DJM’s klaverunderviser Martin Lysholm står bag.

Månedsvisning: Vælg måned
Show month

Søg i nyheder