• Besøg i verdensklasse

    fre d. 25. august

    Den amerikanske jazzsaxofonist og -klarinettist Chris Speed er en musiker i verdensklasse. Han besøger DJM i Aarhus onsdag d. 30. august, hvor han afholder en clinic for konservatoriets rytmiske studerende. Her vil han dels fokusere på tenorsaxofon og klarinet, dels på improvisation.

    N.Y. Times har beskrevet Speed som “one of the principal figures in a dynamic left-of-center jazz/improv scene in the city”. Han var bl.a..med til at starte Jim Black’s Alas No Axis and John Hollenbeck’s Claudia Quintet, to af tidens mest indflydelsesrige jazz bands. Speed arbejder for tiden med navne som Craig Taborn's Heroic Frenzies, Michael Formanek's Ensemble Kolossus, Dave King's Trucking Co og mange, mange andre.

    DJM’s docent i saxofon Christian Vuust har fået arrangeret clinic’en med Chris Speed i forbindelse med at Speed er solist ved koncert med Aarhus Jazz Orchestra i Musikhuset Aarhus d. 1. september.

Månedsvisning: Vælg måned
Show month

Søg i nyheder