• DJM-prof. til Verdenskorsymposium

    lør d. 1. juli

    Fra d. 22. til 29. juli er Barcelona vært for det 11. Verdenskorsymposium. DJM-professor Jim Daus Hjernøe er med i det officielle program med et seminar om Det intelligente kor, en metode han selv har udviklet og som giver sangerne i et ensemble et større medansvar for den musikalske proces.

    Symposiet finder sted hvert tredie år og er en af de største begivenheder inden for kormusikken i alle dens afskygninger. I Barcelona medvirker 24 udvalgte kor fra hele verden, der er 36 seminarer, 4 master classes og 14 nye bestillingsværker. Sidste gang symposiet blev afholdt i Europa var i 2008 i København.

Månedsvisning: Vælg måned
Show month

Søg i nyheder