• Debutant bliver huskomponist

    tor d. 22. juni

    Komponisten Allan Gravgaard Madsen havde debut fra DJM d. 26. maj. Nu skal han fra 2018 til 2021 være huskomponist hos Aarhus Symfoniorkester. Orkestret skal i perioden uropføre en række helt nye værker af Allan Gravgaard, skrevet netop til orkestret.

    Det er Statens Kunstfonds Legatudvalg for Musik der har valgt at støtte bl.a. Aarhus-orkestret med penge til en ny huskunstnerordning. Kunstfonden støtter aftalen mellem Gravgaard og orkestret med 230.000 kroner, der går til komponistens honorar. Fonden refererer i den forbindelse til Allan Gravgaard Madsens helt særlige flair for at skrive for symfoniorkestre. Se pressemeddelelsen.

    I 2016 fik Gravgaard sammen med Anna Katrin Øssursdóttir Egilstrøð 100.000 kr. fra kunstfonden for deres fælles værk, den symfoniske sangcyklus BEINTA. Her var motivationen at ”Beinta er et gribende smukt og dramatisk symfonisk kvad, frigjort af genrer og tradition. Orkestreringen har skabt et særligt dybt perspektiv med overraskende detaljer og stemmen fuldt integreret”.

Månedsvisning: Vælg måned
Show month

Søg i nyheder