• Jazz-mester til DJM i Aarhus

    man d. 22. maj

    Den prisvindende og Grammy-nominerede amerikanske pianist Kenny Werner anses for at være en af de store pianister i international jazz i dag. Hans musikalske alsidighed kommer tydeligt til udtryk i hans mange forskellige konstellationer, bl.a. med Joe Lovano, John Scofield og vores egen Benjamin Koppel.

    Torsdag d. 25. maj giver Werner en masterclass for konservatoriets studerende, hvor han vil fortælle om sin tilgang til musik med udgangspunkt i et system, han selv har udviklet og som han beskriver i bogen ”Effortless Mastery – Liberating the Master Musician Within”. Bogen er solgt i mere end 200.000 eksemplarer verden over. I 2014 blev Werner udnævnt til kunstnerisk direktør for Performance Wellness Institute på et af verdens største musikkonservatorier, Berklee College i Boston.

    Masterclassen torsdag er åben for alle interesserede og finder sted i Kammermusiksalen kl. 9.00.

Månedsvisning: Vælg måned
Show month

Søg i nyheder