• Dansk Lydpris til prof. Peter Vuust

    fre d. 19. maj

    I går, torsdag, modtog forskningsprofessor Peter Vuust fra DJM ”Dansk Lydpris 2017” på lydbranchens årlige konference i Folkets Hus i Struer, ”Lydens By” og hovedsæde for B&O. Prisen uddeles hvert år og går til en eller flere personer, der har gjort en særlig indsats for lyden og lydbranchen i Danmark.

    Borgmester Mads Jakobsen sagde bl.a.: ”Årets prismodtager har udført banebrydende forskning, som har givet indsigt i nye måder at bruge lyd og musik på. Han besidder en unik kombination af kunstneriske og naturvidenskabelige kompetencer og er en fremragende formidler af sit område. Og så har han præget, hvordan vi i Struer tænker lyd på en ny måde i de kommunale kerneydelser.”

    Peter Vuust, der også er leder af Center for Music in the Brain, har sammen med lektor Line Gebauer fra centret samlet den nuværende forskning om musikkens anvendelser i sundhedsvæsenet i hvidbogen ”Music Interventions in Health Care”, som er udgivet i samarbejde med innovationsnetværket Danish Sound, der står bag Lydprisen. Og ganske apropos: To dage inden prisoverrækkelse havde Peter Vuust en fremtrædende rolle i ”Sundhedsmagasinet” på DR1: ”Kan musik helbrede?”

Månedsvisning: Vælg måned
Show month

Søg i nyheder