• Stjerne-kvartet til DJM

    lør d. 20. maj

    Strygekvartetten JACK Quartet fra New York gæster Det Jyske Musikkonservatorium i forbindelse med komponist Allan Gravgaard Madsens debut fra solistklassen d. 26. maj. Det er ret usædvanligt at et internationalt topensemble medvirker ved en debutkoncert.

    To dage inden, onsdag d. 24. maj, afholde gæsterne en ”reading session”, hvor DJM’s komponiststuderende får mulighed for at afprøve skitser på kommende værker og modtage sparring fra kvartetten. Derefter holder kvartetten et oplæg om alternative spilleteknikker, og de spiller et værk fra deres omfattende repertoire. Alle er velkommen i Kammermusiksalen i Musikhuset Aarhus til Reading session kl. 9-11 og til oplæg og minikoncert kl. 11.30-12.30. Se Facebookevent.

    JACK Quartet er bl.a. blevet kaldt "superheroes of the new music world" (Bosten Globe). De fokuserer på den moderne kompositionsmusik, fra Lachenmann, Ligeti, Carter og fremefter, og har spillet overalt i verden. Bare inden for det sidste halve år har de eksempelvis spillet i Carnegie Hall i New York, Wigmore Hall i London og den nye Elbphilharmonie i Hamborg. Oplev kvartetten på Youtube med: "Rift & Shade" af Charles Peck.

Månedsvisning: Vælg måned
Show month

Søg i nyheder