• Masterclass med New York’er-hotshot

    ons d. 22. marts

    Den verdensberømte slagtøjsspiller Gregory Zuber fra Metropolitan-operaen i New York kommer til Aarhus d. 23. til 25. marts og holder masterclass om orkesterspil og slagtøj ved DJM. Masterclassen strækker sig over flere sessioner og er ikke kun henvendt til slagtøjsspillere. Ved hver session fokuserer Zuber på ét af slagtøjets mange instrumenter og dets rolle i orkestret. Der er fri adgang for alle interesserede. Se tid og sted her.

    Gregory Zuber er soloslagtøjsspiller i The Metropolitan Opera Orchestra og har spillet med orkestret siden 1986. Han har optrådt som solist med orkestret i Carnegie Hall og optræder jævnligt med the Met Chamber Ensemble. Zuber har været coach for Verbier Music Festival siden 2000, hvor han også optræder med recitals og kammermusikkoncerter. Han har undervist på The Juilliard School of Music siden 1993.

Månedsvisning: Vælg måned
Show month

Søg i nyheder