• Studerende udgiver ny CD

    fre d. 17. marts

    Dea Marie Kjeldsen studerer på ”Rytmisk Musiker”-linjen ved DJM og har mange talenter; hun spiller fx percussion ved verdens første undervandskoncert, Aquasonic. Netop i dag, d. 17. marts, udgiver hun sit første album i eget navn, ”Lysvågen”.

    Dea Marie har skrevet både tekst og musik, som hun selv synger og spiller, og hun har også selv optaget og mixet pladen, primært i sin lejlighed i Aarhus. En håndfuld af Dea Maries musikalske legekammerater medvirker hist og her på numrene.

    Den musikalske inspiration kommer fra afrikansk traditionel musik over nordisk folkemusik til nutidens folk/pop artister, især fra den mere skæve boldgade. Lyduniverset er skabt med akustiske instrumenter og masser af vokal, der giver et samlet udtryk af ærlig og usminket lyd.
    Mere info og smagsprøver på Dea’s hjemmeside.

Månedsvisning: Vælg måned
Show month

Søg i nyheder