• Stor kreativitet ved LMS-konkurrence

    tor d. 16. marts

    LMS (Levende Musik i Skolen) arrangerer skolekoncerter med professionelle musikere, så skolebørn kan møde den levende musik tæt på. Igen i år afholder LMS en konkurrence blandt studerende fra DJM om retten til at blive en del af LMS’ tilbud til landets folkeskoler i 2017/18.

    Fire tilmeldte ensembler skal på mandag d. 20. marts overbevise en jury om at netop deres ensemble er bedst egnet til at møde ”verdens mest ærlige publikum” og få skoleelever til at spidse ører! Juryen består af repræsentanter fra LMS og fra LMS’s kulturcrew (udskolingselever) samt DJM’s udviklingsleder og DJM’s koncertproducent. Afgørelsen falder mandag middag, og herefter skal vinderensemblet igennem et forløb med en koncertproducent fra LMS.

    De fire ensembler har hver deres særkende: En klassisk strygetrio vil formidle guldalderen til store børn gennem musikfortællinger om Niels W. Gade; en klassisk blæsertrio vil sammen med en skuespille lave en fortælle-koncert over historien om Nøddeknækkeren, der direkte aktiverer de mindste; en beatboxer og en sangerinde vil lave musik for børn, der udelukkende er skabt med munden, helt uden instrumenter; og en pop-kvartet vil gennem musik formidle politiske og filosofiske temaer til elever i udskolingen.
    Juryen får noget at se til!

Månedsvisning: Vælg måned
Show month

Søg i nyheder