• Grundig omtale af pædagogisk konference

    tir d. 7. februar

    Både musikskolesammenslutningens nyhedsbrev, ”DAMUSA Nyt”, og fagbladet for musikpædagoger, ”Musikskolen”, bringer i deres seneste udgaver en fyldig omtale af ”Musik og Læring”, den musikpædagogiske konference, som DJM stod bag i begyndelsen af januar 2017.

    ”Musikskolen” bringer bl.a. mini-reportager fra tre af konferencens workshops. Og bladet har talt med flere deltagere om, hvad de hver især tager med sig. En lærer fra Favrskov Musikskole synes især at emnet musik og marginalisering var et interessant område; at nogen tør åbne munden og sige, at der er et problem med parallelsamfund, det er vigtigt, siger hun. Mens en ung, nyansat lærer ved musikskolen i Ringkøbing-Skjern især tager helt konkrete redskaber til undervisningen med sig fra de mange workshops i Aarhus.

    ”DAMUSA Nyt” refererer især fra fællesoplæggene den første dag, hvor der var fokus på Talent. Generalsekretær i DAMUSA, Nina Ulf Jørgensen, er meget glad for, at Det Jyske Musikkonservatorium inviterer musikskolerne indenfor til faglig og pædagogisk vidensdeling: ”Det er tegn på, at tidligere tiders silotænkning er på vej væk, og at vi i fællesskab skal løfte opgaven med at højne kvaliteten i den pædagogiske praksis. Også glædeligt med en engageret kulturminister med stor personlig erfaring med musikskole og musikuddannelse”, siger Nina Ulf Jørgensen bl.a. i artiklen.

Månedsvisning: Vælg måned
Show month

Søg i nyheder