• Top-ensemble uropfører DJM-komponist

    ons d. 18. januar

    Det tyske Ensemble Recherche regnes for et af verdens førende ensembler inden for ny kompositionsmusik. Lørdag d. 21. januar uropfører ensemblet et nyt værk af Allan Gravgaard Madsen. Værket ”Ouverture” er skrevet på bestilling af ensemblet, som Gravgaard Madsen tidligere har arbejdet sammen med.

    Allan Gravgaard Madsen studerer komposition i solistklassen ved DJM, hvor han bl.a. har den prisbelønnede komponist Simon Steen-Andersen som lærer. Gravgaard Madsen debuterer fra konservatoriet til maj og har allerede en omfattende værkliste bag sig.

    ”Ouverture” bliver uropført i forbindelse med Ultraschall festivalen i Berlin, som løber af stablen d. 18. til 22. januar og som arrangeres af radiofonierne Deutschlandradio Kultur og Kulturradio RBB (Rundfunk Berlin-Brandenburg). Værket bliver derfor også transmitteret til de tyske radiolyttere. Festivalen er en af de vigtigste for ny musik i det tyske sprogområde.

Månedsvisning: Vælg måned
Show month

Søg i nyheder