• Glomus camp i Brasilien

    man d. 9. januar

    10 studerende og 6 undervisere og ledere fra DJM deltager i den internationale Glomus Camp 2017 i Natal i det nordøstlige Brasilien fra d. 11. til d. 20. januar. Her mødes omkring 150 studerende og undervisere fra 25 konservatorier over hele verden til kulturudveksling og gensidig inspiration på tværs af nationer og traditioner. Glomus er et verdensomspændende netværk mellem 25 videregående uddannelser for musik, dans og drama fra alle verdensdele, grundlagt af tre nordiske konservatorier, heriblandt DJM.

    Camp-deltagerne mødes bl.a. til sammenspil i store grupper, til workshops og masterclasses i mindre grupper, til debatfora og til fælles præsentationer af de forskellige regioners musik(og danse)kulturer. Den gensidige kulturforståelse fremkommer bl.a. ved at deltagerne arbejder direkte med genrer og stilarter, de ikke har nogen personlig erfaring med på forhånd.

    De internationale Glomus Camps bliver afholdt hvert andet år og har tidligere været afholdt i bl.a. Ghana, Tanzania og Malaysia. Gennem Glomus-samarbejdet får DJM’s studerende og undervisere masser af inspiration og mange vigtige kontakter. Der foregår løbende udveksling af studerende og undervisere mellem Glomus-institutionerne.

     

Månedsvisning: Vælg måned
Show month

Søg i nyheder