• DJM-forsker i ”Nature”

    tir d. 13. december

    Scientific Reports, der er en del af det meget anerkendte tidsskrift ”Nature”, bragte i fredags en artikel af DJM’s forskningsprofessor Peter Vuust og hans medarbejdere ved Center for Music in the Brain. Forskerne har gennem forsøg med det såkaldte ”kærlighedshormon” oxytocin påvist en sammenhæng mellem dette hormon og evnen til at klappe i takt.

    Oxytocin er et naturligt forekommende hormon, der påvirker social interaktion. Fx er oxytocin med til at få mælken til at løbe hos en mor, der ammer. Af samme grund bliver hormonet gerne omtalt som ”love drug”.

    Samtidig er det velkendt, at vi som mennesker føler større tilknytning til hinanden, når vi synkroniserer vores bevægelser ved fx at gå i takt, klappe, danse eller spille musik. Forsøgene viser, at evnen til at klappe i takt øges gennem påvirkning af oxytocin - og det peger på, at hormonet har direkte betydning for evnen til at synkronisere og dermed indirekte for at samarbejde og indgå i tilhørsforhold. Peter Vuust siger, at man således har identificeret en af nøglespillerne ift. at forstå fællesskabsfølelse, og dermed også fundet en lille brik i det store spørgsmål om, hvorfor vi overhovedet har musikken.


     

Månedsvisning: Vælg måned
Show month

Søg i nyheder