• Ny adjungeret professor

    søn d. 13. november

    Den franske organist Eric Lebrun blev udnævnt som adjungeret professor ved Det Jyske Musikkonservatorium i forlængelse af åbningskoncerten torsdag d. 10. november 2016 ved Aarhus Symfoniske Orgelfestival.

    Lebrun er en internationalt anerkendt koncertgiver på højeste niveau og desuden komponist med over 50 værker bag sig. Han er også organist ved kirken Saint Antoine des Quinze-Vingts i Paris og professor ved konservatoriet i Saint-Maur-des-Fossés. Han giver regelmæssigt masterclasses i udlandet, fx på Royal Academy of Music i London.

    Orgelprofessor Ulrik Spang-Hanssen fremhæver i forbindelse med udnævnelsen, at Lebrun repræsenterer første led af generationen efter en række store og betydningsfulde franske organist/komponister som fx Charles-Marie Widor, Maurice Duruflé og Gaston Litaize. Gennem Lebrun kommer konservatoriets studerende i direkte berøring med den store franske orgeltradition.

    Se mere om Lebrun her.
    Åbningskoncerten med Lebrun som solist - og med 25 DJM-studerende i orkestret - kan høres i DR P2 fra kl. 19.20  d. 21. november.

Månedsvisning: Vælg måned
Show month

Søg i nyheder