• Klaverkonkurrence i Kina

    tor d. 29. september

    Rektor Claus Olesen er på vej til Kina sammen med ekstern censor Erik Kaltoft og docent Frode Stengaard for at deltage i juryen ved finalerunden ved en landsdækkende klassisk klaverkonkurrence, som hen over sommeren har været afviklet i en lang række kinesiske provinser - med i alt omkring 300.000 deltagere!

    Den 2. og 3. oktober afvikles finalerne i de forskellige alderskategorier i Shanghai. Første prisen i ældste kategori er et års studieophold ved konservatoriet i Aarhus, betalt af en stor kinesisk erhvervsvirksomhed. Omkring 200 konkurrencedeltagere er nået frem til finalerne, heraf 60 i den ældste kategori.

    I forbindelse med finalerne får konservatoriet lejlighed til at præsentere sine uddannelsestilbud for en række interessenter. I det hele taget har konservatoriets engagement i konkurrencen været med til at eksponere Det Jyske Musikkonservatorium i miljøer for klassisk, vestlig musik over hele Kina. Allerede i studieåret 16/17 er der kommet syv betalingsstuderende fra Kina til Aarhus som en direkte udløber af forarbejdet med konkurrencen.

Månedsvisning: Vælg måned
Show month

Søg i nyheder