• Studerende bag Det Turkise Telt

    fre d. 26. august

    Baris Citirikkaya spiller klarinet og studerer på den internationale kandidatuddannelse GLOMAS (Master i global musik). Han er desuden leder af festivalen Roots&Hybrid, der afvikles som en del af Aarhus Festuge i Det Turkise telt på pladsen foran Musikhuset fra d. 26. august til d. 3. september.

    Det Turkise Telt byder på nutidig musik med rødder i forskellige dele af verden og har været en del af Aarhus Festuge siden 2010. I 2015 blev Det Turkise Telt kåret som årets spillested ved Danish Music Awards World, foran bl.a. de regionale spillesteder Atlas i Aarhus og Global i København. Besøgstallet er gennem årende steget støt til over 10.000 besøgende i løbet af festugen, og festivalen går efter at blive Nordens største udendørs festival for musik fra hele verden, fra bulgarske folkesange over dansemusik fra Balkan til mellemøstlig og afrikansk musik.

    Der er gratis adgang hele festugen. Se programmet her.



Månedsvisning: Vælg måned
Show month

Søg i nyheder