• Emerson-musikere til Aarhus

    ons d. 10. august

    De to violinister fra den verdensberømte Emerson String Qaurtet er med, når DJM lægger hus til en helt ny festival: New Music for Strings, fra d. 23. til d. 31. august i Aarhus. Festivalens formål er at skabe et tværfagligt samarbejde mellem moderne komponister og udøvende strygere; og at lade skandinaviske og amerikanske traditioner befrugte hinanden.

    Festivalen er et samarbejde mellem DJM og Stony Brook University i New York (hvor de to Emerson-musikere underviser). Ved festivalen mødes i alt 9 undervisere, 4 gæstemusiker og 26 deltagere fra bl.a. Norden, Baltikum, Sydkorea, Canada og USA til koncerter, workshops, foredrag og masterclass’es.   

    Alle deltagerne er færdiguddannede eller studerende på højeste niveau. Og alle underviserne er internationalt anerkendte musikere og komponister med stor erfaring. Fra DJM deltager celloprofessor Henrik Brendstrup og komponisten Simon Steen-Andersen samt flere studerende.

    I forbindelse med festivalen er der 10 offentlige koncerter og 5 foredrag m. musikeksempler. Se meget mere her.

     

Månedsvisning: Vælg måned
Show month

Søg i nyheder