• Ny CD: Fini Henriques, vol. 2

    søn d. 13. marts

    Baryton og docent ved DJM Lars Thodberg Bertelsen udgav sidste år en CD med sange og romancer af den danske komponist Fini Henriques (1867-1940) - en noget overset figur i dansk musikhistorie. Pianist på CD’en er tidligere docent Thomas Trondhjem, der også har taget initiativ til indspilningen.

    Nu er Volume 2 af ”Fini Henriques, Danish Songs and Romances” netop udkommet. Den er udgivet på CDKlassisk og kan købes på konservatoriet (100 kr.) – se mere her.

    I sin samtid var Henriques især kendt som violinist og dirigent. Han optrådte som solist over hele landet og var samtidig en stor entertainer med både ekvilibristisk spil og morsomme indslag undervejs. Hans musik er udpræget romantisk, uden nævneværdig påvirkning fra alt det nye, der sker med musikken omkring år 1900.

    CD’en præsenterer 6 sangcyklus’er med sange og romancer, skrevet i årene 1892 til 1902. Teksterne er samtidige eller lidt ældre og afspejler overvejende romantikkens sværmerier og længsler.



Månedsvisning: Vælg måned
Show month

Søg i nyheder