• Usædvanligt højt niveau

    fre d. 12. februar

    DJM afholder jævnligt interne solist-konkurrencer, hvor de studerende dyster om retten til at optræde som solist med et professionelt ensemble. Nu er der igen solistkonkurrence, denne gang om retten til at være solist ved en sommerkoncert med enten Aalborg eller Aarhus Symfoniorkester.

    Professor og orkesterskoleleder Niels-Ole Bo Johansen siger efter konkurrencens 1. runde, torsdag aften: ”Vi er fra juryen helt enige om at niveauet ved denne konkurrence var usædvanligt højt. Som følge deraf besluttede vi os derfor til at sende 7 finalister videre til finalen.” Oprindeligt var det meningen, at der højest skulle udvælges seks finalister.

    Finalen afvikles tirsdag d. 23. februar kl. 19.30 i Symfonisk Sal, Musikhuset Aarhus. Der er fri adgang for publikum. Hver finalist har ca. et kvarter sammen med en pianist til at overbevise dommerne. Juryen består af musikere fra de to orkestre samt undervisere fra DJM.

    De syv finalister (i alfabetisk rækkefølge) er:
    Agnes Hauge Mortensen - violin
    Alessandro Presta - trompet
    Antonio Jiminéz Hidalgo - altsaxofon
    Camilla Button - sopran
    Francisco Bianco & Maria Pardo – clarinet og bassethorn (duo)
    Jørgen Ellekilde - orgel
    Mikkel Lynggaard - guitar

     

Månedsvisning: Vælg måned
Show month

Søg i nyheder