• Imponerende flot forestilling

    fre d. 5. februar

    Mangeårig anmelder ved Jyllandsposten, John Christiansen, var meget begejstret for DJM, Syddansk og Det Kgl. Danske Musikkonservatoriums uropførelse af Bent Lorentzens opera Steppeulven torsdag aften i Aarhus. På sin blog, j.c.klassisk skriver han bl.a.: ”Det blev en imponerende flot opsætning med studerende overvejende fra Det Jyske Musikkonservatorium på musikerpultene og i koret. Dirigenten Søren Kinch Hansen styrede sikkert og inspirerende med kraft og vitalitet. Der var det rette bid i orkesterspillet.”

    Christiansen var også imponeret at den semi-sceniske opførelse med projektioner, lyssætning og sangere ind og ud mellem orkestermusikerne; og han har pæne ord om de tre solister, som sammen med dirigenten var de eneste professionelle på scenen. Hos koret og de mindre solistroller vil han ikke fremhæve nogle frem for andre, da alle endnu er studerende - men samlet vurderer John Christiansen at ”de unge sangeres tid er tydeligt på vej”.

    Se hele omtalen her.


Månedsvisning: Vælg måned
Show month

Søg i nyheder