• Real Group-sanger adjungeret professor

    ons d. 6. januar

    Fredag d. 15. januar bliver den svenske sanger og korleder Peder Karlsson udnævnt som adjungeret professor ved Det Jyske Musikkonservatorium. Det sker ved et offentligt arrangement i Musikkens Hus i Aalborg kl. 20, hvor man bl.a. kan opleve Karlssons måde at arbejde med vokalmusikken på.

    I 1984 var Karlsson med til at stifte den svenske vokalgruppe The Real Group. Gruppen blev hurtigt en kæmpe international succes med sine flotte og velklingende vokalnumre. Karlsson stoppede i gruppen som aktiv sanger i 2010 og har siden været leder af The Real Group Academy, som arrangerer workshops, seminarer og andre events inden for vokalmusik. Siden januar 2015 har Peder Karlsson desuden været tilknyttet Det Jyske Musikkonservatorium som underviser ved Rytmisk korcenter i Aalborg.

    Peder Karlsson nyder stor bevågenhed og respekt for sit arbejde med rytmisk vokalmusik. Hans metodik og vokalarrangementsstil byder på mange nye ideer i definitionen og udviklingen af rytmisk vokalmusik på højt niveau.


Månedsvisning: Vælg måned
Show month

Søg i nyheder