• Studerende som Yamaha Artist

    tir d. 15. december

    Slagtøjsstuderende Stian Sopp er netop udnævnt som Yamaha Artist. Udover den store ære giver det også en række praktiske fordele, fx adgang og support til Yamaha’s instrumenter over alt i verden samt international lancering gennem Yamaha’s generelle PR-program. Omvendt forpligter Sopp sig til primært at spille på Yamahas instrumenter.

    Stian Sopp er fra Norge, hvor han har spillet slagtøj siden han var 7 år. Han kom tidligt på talentlinje og fik undervisning på højt niveau. Stian begyndte som bachelorstuderende ved DJM i 2013 hos lektor Henrik Knarborg Larsen. Han har allerede deltaget i flere radio-, tv- og CD-produktioner og har spillet som solist med det norske Radioorkester og med det danske Prinsens Musikkorps. Stian Sopp spiller og komponerer også elektronisk musik.





Månedsvisning: Vælg måned
Show month

Søg i nyheder