• Italiensk jazz til Aalborg

    fre d. 6. november

    Fem jazz-grupper fra Saint Louis Academy of Music i Rom er på turné til en række europæiske byer, heriblandt Aalborg. Dem fem grupper spiller koncert i Musikkens Hus mandag, tirsdag og onsdag aften i den kommende uge.

    Besøget fra Rom er et vigtigt led i Det Jyske Musikkonservatoriums internationale arbejde. Konservatoriet og Saint Louis Academy of Music i Rom er partnere og har flere gange tidligere udvekslet undervisere og studerende.

    Turnéen er optakt til et langt større turné-projekt, som man netop er ved at ansøge om EU-støtte til. Det nye projekt - "European Jazz on the Road" – vil sende jazz-grupper fra alle partner-byerne på besøg hos hinanden; det drejer sig udover Rom og Aalborg om London, Barcelona, Helsinki og Maastricht. Hvis projektet bliver en realitet, kommer studerende fra konservatoriet i Aalborg på turné til disse byer.



Månedsvisning: Vælg måned
Show month

Søg i nyheder