• Nyt orkester for ny musik

    tor d. 22. oktober

    I Norden findes et unikt fællesskab på tværs af landegrænser, hvor kunstnerisk mangfoldighed, tolerance og genrebrud ubesværet krydser grænserne. Det kommer bl.a. til udtryk i ”Ung Nordisk Musikfestival” (UNM), der løber af stablen for 70. gang i 2016, d. 15.-21. august, denne gang i Aarhus og med temaet “Togetherness”.

    Men den unge nordiske orkestermusik har ikke optimale forhold. De professionelle orkestre spiller sjældent værker af komponister under 40 år, og unge musikere får sjældent berøring med orkesterværker fra deres egen generations komponister. Det bliver der nu lavet om på ved UNM 2016 i Aarhus, hvor der vil blive etableret et UNM Orkester i et samarbejde mellem Det Jyske Musikkonservatorium, Syddansk Musikkonservatorium og Århus Sinfonietta. På den måde håber man bl.a. at uddanne en masse ambassadører for den unge nordiske orkestermusik.

    Til det nye UNM Orkester indkalder festivalen lige nu og frem til d. 15. december nye værker af herboende komponister / lydkunstnere, som studerer eller som er under 30 år. Se mere her eller på ungnordiskmusik.dk.




Månedsvisning: Vælg måned
Show month

Søg i nyheder