• Studiestart med sang og musik

    man d. 17. august

    Over 90 nye studerende er i dag begyndt på DJM. De ”små” nye blev budt velkommen med musik og sang i både Aalborg og Aarhus her mandag formiddag. Se fotoserie fra Aarhus-velkomsten på Facebook.

    Der er optaget nye studerende inden for alle de 3 hovedområder klassisk, rytmisk og elektronisk samt på den tværgående uddannelse AM (Almen musikpædagogik), som optager studerende med hovedinstrument fra alle tre retninger. Eksempelvis har en af de nye AM-studerende, Julian Hartwig-Hansen, klassisk violin som hovedinstrument, men han spiller også el-guitar og laptop. Efter fire år på det konservatorieforberedende MGK i Holstebro modtog Julian i maj Bendix-legatet fra Holstebro Musikskole.

    De nye studerende har intro-uge og hyttetur i denne uge. I næste uge skal flere af de nye deltage i forberedelserne til konservatoriets bidrag ved Aarhus Festuge.



Månedsvisning: Vælg måned
Show month

Søg i nyheder