Aalborg Festivals er en ny fællesbetegnelse for en lang række eksisterende og nye events, som afvikles i løbet af august. Det nye initiativ skal skabe en unik begivenhed for Aalborg i et tæt samarbejde mellem bl.a. eksisterende festivals, kulturinstitutioner, erhvervslivet og kommunen. Festivalen skal over de kommende år styrke byens udvikling som en kultur- og videnby i vækst.
DJM er inddraget i samarbejdet og bidrager i 2015 med en koncertaften d. 29. august, i forlængelse af projektugen ved DJM i Aalborg.