• DJM-forsker i musikmagasin

    tir d. 12. maj

    Musikmagasinet Klassisk har indledt en ny artikelserie med titlen: ”Hvad forsker du i”. I maj-udgaven har magasinet talt med orgelprofessor ved DJM, Ulrik Spang-Hanssen, om hans bog fra 2014: ”Musikken mellem noderne - Swing i klassisk musik”.  I artiklen fortæller Spang-Hanssen om baggrunden for sine studier af (manglende) swing i klassisk musik, der bl.a. bygger på hans passion for jazz, som han også er aktiv udøver af.

    En af Ulrik Spang-Hanssens pointer er, at vi i dag kun hører halvdelen af det, der oprindelig blev spillet i eksempelvis barokken; masser af forsiringer og frie improvisationer bliver udeladt, fordi vi ikke kan bevise præcist hvordan man spillede alt det, der ikke stod direkte i noderne.

    Spang-Hanssen afslører også, at hans næste forskningsprojekt bliver improvisation i klassisk musik; her er der også brug for en afdækning af, hvad vi ved og hvad vi ikke ved - men måske nok kan komme med kvalificerede bud på.


Månedsvisning: Vælg måned
Show month

Søg i nyheder