• Fjernundervisning til Kabul

    man d. 11. maj

    En række undervisere fra DJM er i disse uger i gang med at undervise studerende ved Afghanistan National Institut of Music (ANIM) i Kabul i bl.a trompet, basun, hørelære og entreprenørskab. Undervisningen foregår vha. fjernundervisningssystemet Polycom, direkte via internettet. Se fotoserie her.

    Selvom lærer og elev ikke kan spille sammen samtidig pga. en lille tidsforskydning, så er det et kæmpe fremskridt at de afghanske musikstuderende nu kan få et længere, sammenhængende undervisningsforløb uden at skulle ud på en lang og dyr rejse. Under taleban-regimet var denne form for musikundervisning helt utænkelig.

    Undervisningsforløbet er en del af et længerevarende samarbejde mellem DJM og ANIM, foranstaltet af Center for Kulturel Udvikling (CKU) under Udenrigsministeriet, som støtter kunst og kultur i en række af verdens fattigste lande og som bringer kunstnere fra udviklingslandene til Danmark.

Månedsvisning: Vælg måned
Show month

Søg i nyheder