• DJM-underviser SPOR-kurator

    tor d. 7. maj

    I dagene 8.-11. maj er der igen SPOR Festival i Aarhus, en festival for nutidig lyd- og tonekunst. Underviser i komposition ved Det Jyske Musikkonservatorium, Simon Steen-Andersen, er dette års gæstekurator og har således været med til at sammensætte festivalens program over temaet ”Stagin the sound”.

    Netop iscenesættelse af musikken er et af Steen-Andersens egne kendemærker som komponist. Han har base i Berlin og arbejder i feltet mellem instrumental musik, elektronik, video og performance i forskellige rammer, lige fra symfoniorkester og kammermusik (med og uden multimedier), til iscenesættelser, solo-performances og installationer. Hans værker fra de sidste 6-7 år koncentrerer sig om at integrere konkrete elementer i musikken og fremhæve de fysiske og koreografiske aspekter af instrumental performance.

    Steen-Andersen siger selv om årets tema: ”Hvis vi antager, at komponister har skabt deres værker, så de netop er skrevet til en moderne lytter, og der er blevet spillet på de forventninger og erfaringer, der tilhørte den netop omgivende tid, så må vi også spørge til, hvordan selve musikken kan opdateres til nutiden, og hvordan den kan genfortolkes i forhold til de forventninger og erfaringer, der sidenhen er væsentligt ændrede."

    Se mere om SPOR her.





Månedsvisning: Vælg måned
Show month

Søg i nyheder