• Verdensrundrejse i Aarhus mandag

    man d. 4. maj

    En tur fra Mongoliet via Skandinavien, Europa, Afrika og Arabien til Cuba og Brasilien. Dét er hvad der venter publikum i aften, mandag, i Rytmisk Sal, Musikhuset Aarhus, fra kl. 19.30.

    De 7 studerende på den internationale masteruddannelse i Global Musik, GLOMAS, er samlet for dels at præsentere hver deres musik med egne gæstemusikere, dels for at spille sammen i et stort, fælles GLOMAS-orkester. De studerende har forskellig kulturel baggrund, og der bliver spillet både egne kompositioner og traditionel musik fra hele verden. Der vil desuden være utraditionelle arrangementer og musik på tværs af genrer og kulturer.

    Der er gratis adgang til koncerten. Se mere her.

    GLOMAS er et såkaldt Joint Study Program, som DJM udbyder sammen med Sibeliusakademiet i Helsinki.



Månedsvisning: Vælg måned
Show month

Søg i nyheder