• Massiv SPOT-tilstedeværelse

    tir d. 28. april

    Det Jyske Musikkonservatorium stiller ved årets SPOT Festival op med det mest omfattende program, siden konservatoriet i 2012 indledte et tæt samarbejde med festivalen. I alt 8 bands/solister bliver præsenteret i et samlet program lørdag d. 2. maj fra kl. 16 til ca. kl. 23.30 i Kammermusiksalen, Musikhuset Aarhus.

    Her kan festivalens deltagere opleve, hvad der rører sig lige nu i musikkonservatoriets vækstlag inden for rytmisk og elektronisk musik. Publikum kan fx opleve den elektroniske musiker O/RIOH, med både melankoli og dansebeats; folk-orkestret Northern Assembly, der fortolker folk på fineste nordisk vis; og sangerinden Anna Bell, der har turneret i Californien med sine catchy 60’er-inspirerede popsange.

    Se oversigten her.


Månedsvisning: Vælg måned
Show month

Søg i nyheder