• Sang-studerende til talentudvikling i US

    fre d. 20. marts

    Rytmisk sangstuderende Mary Jean Brødsgaard More er blevet udvalgt som én ud af 24 unge jazz-talenter fra hele verden til at deltage i to ugers gratis workshop på John F. Kennedy Center for the Performing Arts i New York. Det prestigefulde Betty Carter’s Jazz Ahead performance and composing project foregår fra d. 23. marts til d. 3. april. Projektet definerer sig selv som: ”… discovering and presenting the next generation of jazz greats”.

    Betty Carter var en af sin generations største jazzsangerinder og startede selv dette internationale talentudviklingsprojekt i 1988. På workshoppen vil deltagerne arbejde sammen med en række af tidens helt store jazznavne.

    Ud over at lære en masse håber Mary Jean at få nogle gode kontakter i USA. Hun er selv halvt amerikaner og har også rent musikalsk stærke rødder i amerikansk musik. Hun kan kort efter hjemkomsten opleves på konservatoriets RAMA-festival d. 11. april i Aarhus.




Månedsvisning: Vælg måned
Show month

Søg i nyheder