• Historisk DJM-koncert

    fre d. 27. februar

    Torsdag aften blev der afholdt en historisk koncert på DJM. Foran et større publikum optrådte vokalgruppen Postyr sammen med den finske sanger Petra Poutanen – som vel at mærke befandt sig på Sibelius konservatoriet i Helsinki. Via en billed- og lydforbindelse sang Petra sin stemme, som Postyr bearbejdede med effekter og lagde deres egne vokaler oveni – alt sammen i real-time, uden forsinkelse. DJM i Aalborg var også med på linjen og overværede koncerten på skærm i real-time og fuld lydkvalitet.

    Kristoffer Thorning fra Postyr, Petra Poutanen og tekniker Thomas Qvist samt teknikerne i Helsinki havde lagt et stort forarbejde i koncerten, som gik over al forventning og fik mange positive kommentarer efterfølgende. Den vellykkede interaktive koncert er et stort skridt på vej mod endnu flere koncerter og andre former for udveksling pr. distance.

    Et lille uddrag af koncerten kan høres i DR Radio lørdag formiddag i programmet P2 Puls mellem kl. 10 og 12 på DAB og netradio. Udsendelsens kan efterfølgende streames via P2’s hjemmeside.




Månedsvisning: Vælg måned
Show month

Søg i nyheder