• Modus om DJM-konference

    tir d. 3. februar

    I det seneste nr. af musikpædagogernes fagblad Modus, som netop er udkommet, er der en stor artikel fra den blæserkonference, som DJM stod bag i november 2014. Artiklen refererer fra konferencen, hvor blæserundervisere fra musikskoler, garder, konservatorier m.m. mødtes til debat og erfaringsudveksling.

    Mest fylder dog et interview med basunprofessor Niels-Ole Bo Johansen, konferencens leder. Bo Johansen fortæller bl.a. om sine tanker om et nærmere samarbejde med folkeskolen, hvor musikpædagogerne sagtens kunne komme til at spille en langt større rolle og ikke bare komme forbi som ”ugens gæst”.

    Med det seneste nr. har Modus nu over tre numre sat fokus på musikuddannelserne. Se seneste nr. her - artiklen om blæserkonferencen står på s. 15 ff.

     

     

     

Månedsvisning: Vælg måned
Show month

Søg i nyheder