• Robert Vinther ny klassisk studieleder

    fre d. 30. januar

    1. februar tiltræder Robert Vinther som studieleder for de klassiske uddannelser ved Det Jyske Musikkonservatorium. Vinther har gennem en længere årrække undervist i musikdramatik og instrueret konservatoriets operaopsætninger, senest Hans og Grete af Engelbert Humperdinck i januar 2015.

    Robert Vinther er selv uddannet sanger og sangpædagog fra konservatoriet. Han har nu i en lang årrække været fastansat ved Den Jyske Opera’s kor og har i den forbindelse også haft en række solistroller. Med sit nye job vender han i næsten fuldt omfang tilbage til konservatoriet men fortsætter dog i mindre udstrækning som instruktør ved Den Jyske Opera.

    Vinther er autodidakt instruktør og har iscenesat flere produktioner på Den Jyske Opera, bl.a. Cavalleria Rusticana, Bajadserog Gianni Schicchi. Han har været instruktørassistent for blandt andre Uwe Schwarz (Madama Butterfly) og Troels Kold (La Boheme, med Angela Gheorghiu og Roberto Alagna).


Månedsvisning: Vælg måned
Show month

Søg i nyheder