• Prof. Øland i Musikeren

    lør d. 24. januar

    Det seneste nummer af fagbladet Musikeren (januar/februar) har fokus på musikundervisning. I den forbindelse har bladet spurgt en række undervisere, hvad god undervisning er.

    Bladet har bl.a. talt med klaverprofessor Anne Øland fra DJM, der står bag den klaverpædagogiske hjemmeside www.klaverkufferten.dk. Øland siger bl.a. at en god underviser er en, der både selv er musiker og formår at lære fra sig og som ved, hvordan man griber undervisningen an og kan undervise ud fra elevens alder.

    Særligt om undervisning af børn siger Øland bl.a.: ”Hvis det er børn, der ikke har fået undervisning før, mærker jeg, hvilken karakter barnet har. Jeg prøver at gøre undervisningen meget vidende og interessant … Jeg giver dem nogle små stykker, så de føler, at de allerede første gang, de spiller, er pianister.”

    Interviewet med Anne Øland findes på side 35 i Musikeren; en lidt længere udgave af interviewet findes i seneste udgave af Musikerens E-nyt.

Månedsvisning: Vælg måned
Show month

Søg i nyheder