• Flot Gramophone-anmeldelse af prof. Brendstrup

    fre d. 28. november

    Under overskriften ”New music from Denmark” bragte det førende engelske musikmagasin Gramophone i deres oktoberudgave  en helsides-artikel om fire danske nyudgivelser.

    En af dem er DJM’s celloprofessor Henrik Brendstrups CD med både solo- og ensembleværker af Anders Nordentoft, ”Light Imprisoned”. CD'en får flotte ord med på vejen, såsom: ”superbly conveyed by Henrik Brendstrup” og: ”powerfull realised by Henrik Brendstrup and Århus Sinfonietta”. Anmelderen slutter med: ”Admires of and newcomers to Nordentoft’s music will find much here to provoke, surprise and delight.”

    En af de andre danske udgivelser er CD’en “Burst”, med musik af en række yngre danske komponister, indspillet af DJM's studielektorer Claus Olesen, saxofon, og Henrik Larsen, slagtøj. Musikken på denne CD er ekstremt ekspressiv og pågående, og anmelderen hæfter sig primært ved at det måske havde været rart med en DVD, så man også kunne opleve musikerne live sammen med musikken.


Månedsvisning: Vælg måned
Show month

Søg i nyheder