• Who Killed Bambi på vej med debut-CD

    tir d. 18. november

    Strygergruppen Who Killed Bambi er klar til at udgive deres debutalbum Who Killed Bambi +. De 6 strygere består af 5 tidligere og én nuværende studerende fra Det Jyske Musikkonservatorium og har længe gjort sig bemærket ved at spille i en meget bred vifte af sammenhænge. F.eks. medvirker fire af dem ved koncerten på DJM torsdag d. 20. november med saxofonist og big band-lektor Jens Christian Chappe Jensen.

    Albummet er netop et samarbejde mellem otte nordiske sangere og strygergruppen. På albummet præsenteres sangernes originale numre kun ledsaget af strygere. Det drejer sig om numre af bl.a. Pernille Rosendahl, Ane Brun, Hannah Schneider og Turboweekend.

    For at komme helt i mål med udgivelse af albummet beder strygergruppen nu om støtte - se mere her, hvor der også er en video med CD’ens intro.


Månedsvisning: Vælg måned
Show month

Søg i nyheder