• Orgelfestival – også på DJM

    tir d. 28. oktober

    Det Jyske Musikkonservatorium er medarrangør når Aarhus Symfoniske Orgelfestival afholdes for tredje gang, fra d. 29. oktober til d. 2. november. Festivalen viser orglets enorme spændvidde, fra det store symfoniske brus over solokoncerter til intimkoncerter på konservatoriet. 

    DJM’s orgelprofessor Ulrik Spang-Hanssen spiller Carl Nielsens store orgelværk ”Commotio” (1931) på det symfoniske orgel i Symfonisk Sal i Musikhuset søndag d. 2. november kl. 15. Se mere her

    Desuden indbyder konservatoriet til en række intimkoncerter med en mættet fin de siècle-stemning i orgellokalet, 232, hvor skuespilleren Laura Marie Klindt Nielsen vil foredrage Oscar Wilde, Charles Baudelaire og Joris-Karl Huysmann - og samtidig hylde Absinth'ens dekadente væsen!

    Indimellem spiller orgelunderviser Lars Rosenlund Nørremark drivende sentimental og pastelfarvet orgelmusik af bl.a. Richard Wagner, Sigfrid Karg-Elert og Edwin H. Lemare. 

    Der er intimkoncerter torsdag kl. 17 og 22, fredag k. 17.45 og lørdag kl. 17 og 18. Se mere her.

     

     

     

     

     

     

Månedsvisning: Vælg måned
Show month

Søg i nyheder