• DJM-forsker i amerikansk tidsskrift

    ons d. 15. oktober

    Ph.d.-studerende ved DJM Niels Christian Hansen har sammen med sin vejleder i London, Marcus Pearce, for nylig fået udgivet en artikel i det amerikanske tidsskrift Frontiers in Psychology.

    Når vi lytter til musik, opstår der i vores hjerne nogle forventninger til hvordan musikken udvikler sig. Tidligere forskning har fokuseret på af- og bekræftelsen af disse forventninger. Artiklen i det amerikanske tidsskrift beskriver en ny systematisk undersøgelse af den usikkerhed der er, når vores hjerne forsøger at forudsige et musikalsk forløb - altså førend disse forudsigelser eller forventninger bliver indfriet eller afkræftet.

    Undersøgelsen demonstrerer bl.a., at forventningsusikkerhed kan forklares ud fra såkaldt statistisk læring. Statistisk læring forklarer, hvordan den menneskelige hjerne helt automatisk tilegner sig viden om verden, og derefter bygger sine forventninger op på baggrund af denne viden.

    Undersøgelsen viser også, at personer, der har modtaget musikundervisning, kan forudsige melodiske forløb med større sikkerhed, end dem der ikke har - dog kun hvor musikken rent stilistisk tillader forudsigelighed. Muligheden for at komme med sikre forventninger om melodiske forløb er således en vigtig byggesten i beherskelsen og forståelsen af en musikalsk genre.

    Se hele artiklen her.


Månedsvisning: Vælg måned
Show month

Søg i nyheder